Salgs- og leveringsbetingelser 1. Salgs- og leveringsbetingelser:

Er gældende for ethvert salg af medicin til produktionsdyr.

Handel sker i henhold til købelovens bestemmelser med de undtagelser som er nævnt i det følgende.

2. Pris og levering:

De angivne priser er ekskl. moms.

Ved levering opkræves fragtomkostninger og veterinærafgift som aftalt.

I mangel af aftale om leveringstidspunkt skal levering ske i rimelig tid efter aftaleindgåelsen.

Ved bestilling inden kl. 14.00 på hverdage tilstræbes at varen afsendes samme dag fra selskabets adresse.

Forsinket levering - hvad enten leveringstidspunktet er aftalt eller ej - giver ikke køber ret til at annullere en leverance, før køber ved skriftlig meddelelse til DLG Vet har fastsat en rimelig frist for levering og angivet, at køber agter at annullere leverancen, såfremt levering ikke sker inden for den fastsatte frist. Såfremt levering herefter ikke sker inden for fristen, er køber berettiget til, ved skriftlig meddelelse til DLG Vet, at annullere leverancen. Køber kan ikke gøre andre krav, herunder om erstatning, gældende i tilfælde af forsinkelse.

Der tages forbehold efter punkt 7.

3. Betaling:

Gældende betalingsbetingelser fremgår af DLG Vets faktura eller i henhold til særskilt aftale herom.

4. Risikoens overgang:

Risiko overgår til køber ved varens levering på købers adresse.

5. Erstatningsansvar:

DLG Vet er alene erstatningsansvarlig for skade eller tab som følge af mangler ved det leverede lægemiddel, såfremt skaden eller tabet skyldes ansvarspådragende fejl eller forsømmelser fra DLG Vets side.

DLG Vets rådgivning m.m. om lægemidler er alene vejledende og DLG Vet er ikke erstatningsansvarlig for skader eller tab af enhver art, der følger heraf.

Forvolder et af DLG Vet leveret lægemiddel personskade som følge af en defekt ved lægemidlet (produktansvar), hæfter DLG Vet alene i det omfang dette følger af ufravigelige retsregler.

Forvolder et af DLG Vet leveret lægemiddel tingskade (skade på dyr) som følge af en defekt ved lægemidlet (produktansvar), kan DLG Vets erstatningsansvar ikke overstige DKK 1 mio. pr. skade begivenhed.

DLG Vet kan ikke gøres erstatningsansvarlig uanset årsagen til en eventuel skade eller tab, som køber måtte lide, såfremt benyttelsen af det leverede lægemiddel ikke er sket i henhold til lægemidlets skriftlige anvisning (f.eks. indlægsseddel eller dyrlægens ordination).

6. Begrænsning af erstatningsansvar:

Uanset om DLG Vet måtte gøres ansvarlig over for køber eller tredjemand i medfør af reglerne om produktansvar eller som følge af forsinket eller mangelfuld levering, er DLG Vet ikke under nogen form ansvarlig for indirekte tab. Herunder driftstab, tab af goodwill og tabt fortjeneste, samt (andre) tab, der er opstået som følge af købers manglende kontraktmæssige opfyldelse af sine forpligtelser over for tredjemand.

7. Force majeure:

I tilfælde af force majeure eller andre årsager, hvorpå DLG Vet ikke har indflydelse, samt forsinkelser eller svigt fra DLG Vets leverandørers eller tredjemands side, forbeholder DLG Vet sig ret til at stille en leverance i bero. Dette så længe de pågældende omstændigheder helt eller delvist begrænser DLG Vets muligheder for levering, eller at annullere ordren helt eller delvist, uden at dette kan give anledning til erstatningskrav eller anden form for kompensation til køber.

8. Tvister:

Med mindre andet aftales skal alle tvister afgøres efter dansk ret ved Københavns Byret, idet parterne dog skal begære sagen henvist til Sø- og Handelsretten i København, hvis omstændighederne tilsiger, at sagen kan behandles for Sø- og Handelsretten.

Sidst opdateret: 14-07-2020